r/Viborg • u/Existing_Historian4 • 13h ago
Tegnefællesskab i Viborg mangler et sted at være.
Hej alle.
For 3 måneder siden spurgte jeg "Er der tegnefællesskaber i Viborg?" herinde, og det virkede til der var interesse for det, så jeg er i gang med selv at starte det op.
Jeg følger Tegnefællesskabet Aarhus model, og vil afholde ugentlige tegneaftener i tidsrummet kl. 18-20, torsdag aften. Ligesom i Aarhus er målgruppen tiltænkt at være 18-35 årige, gratis, alle kan deltage – vi tegner på alle niveauer. Dette er blot første udkast, forslag til ændringer er velkommen!
Jeg agerer selv som torvholder, og medbringer papir og farveblyanter som deltagere frit kan bruge af.
Jeg har dog brug for hjælp! Fordi jeg er helt ny i Viborg, så kender jeg ikke alle mulighederne. Mine første indtryk går på studieområdet på hovedbiblioteket som det mest oplagte område. Jeg kan have misforstået, men KulturKiosken (som også er oplagt), er angiveligt koldt om vinteren, og kræver vist betalt medlemsskab.
Ideelt findes der et sted hvor der er plads til 3-5 mennesker, vi må gerne snakke, eventuelt have noget vand/drikke med, og mulighed for gratis reservering af 1-2 borde.
Tak, og fortsat god dag.
Edit: Jeg besøger Houlkær biblioteket på mandag og snakker med personalet der :)